English version

Om GPSnet.dk

VRS - Teknikken bag

GPSnet.dk & Kvalitet

Norm for RTK-tjenester

Dækningskort

DGPS

Nyheder

Priser

Drift

VRS til landbruget

Forside

GPSnet.dk til dansk landbrug


GPSnet.dk - Danmarks Elektroniske Referencenet ® stilles nu til rådighed for dansk landbrug til brug på maskiner.

GPSnet.dk har været tilgængelig for danske landmålere siden år 2000. Systemet anvendes i dag af mere end 400 landmålerer, ingeniører og entreprenører over hele landet i deres daglige arbejde. GPSnet.dk benytter den såkaldte VRS-teknologi (Virtuel Reference System) fra Trimble Navigation, og tilsvarende services tilbydes i dag i hele Norden. Samlet findes der mere end 200 installationer verden over. Trimble Navigation er verdens største firma inden for opmåling og præcis positionering med bl.a. GPS. Læs mere om Trimble på www.trimble.com.

 

gpsnet_logo.png

Overvåget og godkendt af Kort og Matrikelstyrelsen - National myndighed for kort og geodata

GPSnet.dk er i dag godkendt til offentlig brug efter "Norm for RTK-tjenester". Ifølge normen kontrolberegnes koordinaterne anvendt i systemet en gang årligt, så de til stadighed er tilknyttet de nationale standarder inden for området. Desuden skal servicen leve op til visse standarder indenfor formater, tilgængelighed og nøjagtighed. Det betyder, at systemet er åbent for alle uanset udstyr. I dag anvendes systemet derfor af Vejdirektoratet, mange offentlige institutioner herunder Kort og Matrikel-styrelsen selv, kommuner, ledningsejerer, private landmålerer og entreprenører m.fl.

 

RTK kvalitet

Trimbles VRS teknologi betyder, at du som bruger ikke behøver at anvende egen base eller radioer til transmission af data. Det betyder også, at der altid er en ensartet nøjagtighed over hele landet. Den seneste test fra landinspektør-uddannelsen på Aalborg Universitet (Andkjær m.fl. 2004) viser, at man kan opnå en nøjagtighed på 9 mm i planen og 16 mm i højden. Nøjagtigheden på en konkret maskine afhænger desuden af aktuel satellit-geometri, atmosfæriske og lokale forhold samt det anvendte udstyr.

 

Dækningskort

Drift og support

GPSnet.dk er operativt og overvåges døgnet rundt. Den driftansvarlige modtager besked fra systemet ved unormal drift. Brugere kan følge driftstatus på nettet og har mulighed for at modtage e-mails og sms med advarsler om eventuelle driftforstyrelser. Vi arbejder desuden på at give forhandlere mulighed for at se den aktuelle status på "egne" brugere af systemet. Sammen med GEOTEAM's drift-ansvarlige vil forhandlerne dermed være bedre i stand til at afhjælpe fejl hurtigt og professionelt.

 

Troubleshooting

Her kan du se lidt mere information om det beyttede modem samt beskrivelse af diodernes betydning.

 smallTRIP

Hvilket udstyr skal jeg have ?

For det første skal din traktor være forberedt til RTK med passende GPS udstyr. Nogle få systemer på markedet har indbygget GPRS, mens de fleste fortsat skal have tilkoblet et lille NTRIP GPRS-modem, der klarer opkoblingen til VRS. Der findes flere typer af GPRS-modems på markedet, bl.a. det viste "smallTRIP-modem", som GEOTEAM har valgt at bruge. Dette modem er dansk udviklet i samarbejde med Vejdirektoratet. I løbet af 2009 forventes Trimble at være klar med en ny model, der specifikt er udviklet til brug i maskiner.

 

Hvordan får jeg adgang til servicen ?

Din lokale maskinforhandler kan hjælpe dig med at komme i gang med Trimble VRS. I øjeblikket har vi lavet aftaler med alle New Holland-forhandlere, alle Claas-forhandlere og Norsk Navigasjon om levering og brug af GPSnet.dk. Servicen er på ingen måde begrænset til de nævnte forhandlere, og andre maskinforhandlere er meget velkomne til at tegne lignende aftaler.

 

New Holland m. Ag252

Hvad koster det at bruge ?

Prisen for den nødvendige hardware med installation og tilslutning til GPSnet.dk ligger på ca. 15.000,- kr. det første år. Efterfølgende betales et årligt abonnement, der dækker VRS og GPRS-data på ca. 7.500,- kr. Beløbet opkræves af din lokale forhandler, der også kan oplyse om de aktuelle priser.

 

GPSnet.dk ejes og drives af Geoteam

GEOTEAM A/S er autoriseret Trimble-forhandler med fokus på salg og service af produkter inden for landmåling, byggeri og anlæg samt infrastruktur. GEOTEAM er et selvstændigt aktieselskab ejet af Danmarks største landinspektørfirma LE34 A/S. I LE34 og tilsluttede selskaber er der ca. 200 ansatte og omsætningen i 2007 blev ca. 175 mill.